Høj pålidelighed på alle strækninger


Tallene for juli viser fremgang i pålideligheden. Rettidigheden er også forbedret undtagen på Grenaabanen, som desværre har været ramt af en række fejl i juli måned.

Samlet set var der målopfyldelse på begge mål. Pålideligheden sluttede på 97,6 procent og rettidigheden på 97,0 procent. 

Hos Letbanen vægter vi pålideligheden i dagligdagen højere end rettidigheden, da det er vigtigt, at passagerne kan regne med, at der kommer et tog.

Opdelt på strækninger ser udviklingen sådan ud:

Indre strækning
Der er fortsat målopfyldelse på den indre strækning, som ligger højt på begge mål. Pålideligheden sluttede på 99,2 procent og rettidigheden på 98,4 procent.

Hovedårsagerne til de få aflysninger og forsinkelser var påkørsel af en bil ved Mindet, tekniske fejl og fejl på materiel.

Odderbanen
Odderbanen er tilbage på et højt niveau og kører fortsat med målopfyldelse på begge mål. Pålidelighed er steget til 98,7 procent og rettidigheden til 98,0 procent.

Forsinkelser og aflysninger skyldes hovedsageligt de tekniske fejl på indre strækning og påkørslen af en bil ved Mindet, som forplantede sig til Odderbanen.

Grenaabanen
På Grenaabanen er der fortsat målopfyldelse på pålideligheden, som er steget til 99,0 procent. Rettidigheden er til gengæld faldet til 93,6 procent og opfylder dermed ikke målet på 95 procent.

Hovedårsagerne til forsinkelser og aflysninger skyldes fejl på materiel, signaler og overkørsler, hærværk på materiel og påkørslen af en bil ved Mindet, som også påvirkede Grenaabanen.

Aarhus Letbane opgør pålideligheden (andelen af gennemførte afgange i forhold til planlagte) og rettidigheden (andelen af afgange gennemført til tiden). Det fastsatte mål for begge parametre er 95 procent.

 Aarhus Letbane er tit blevet omtalt som Østjyllands svar på den storkøbenhavnske S-bane. Derfor er en sammenligning med rettidigheden på S-banen relevant.

DSB opgør kundepunktligheden på S-banen og offentliggør den hver måned på deres hjemmeside www.dsb.dk. Kundepunktligheden er ligesom rettidigheden på Letbanen et udtryk for kundernes oplevelse af evt. forsinkelser på transporten.

Målet for kundepunktligheden på S-banen er 94,3 procent, og resultatet for den senest offentliggjorte måned, som er marts 2021, er 90,6 procent.

 


Lignende nyheder...

Lisbjerg 1

Letbanen tilbage på normal drift fra uge 33

Efter en længere periode med reduceret drift som følge af arbejdet med magnetskinnebremserne påLetbanens Variobahn-tog er sagen nu afsluttet. Alle 14 Variobahn-tog er godkendt, de ...
Læs mere
Passagertal_2023

Aarhus Letbane når vigtig milepæl: Ét skridt tættere på normal drift

Aarhus Letbane har nået en vigtig milepæl i arbejdet mod genoptagelsen af normal drift: Ombygningen af magnetskinnebremsen på de første fem letbanetog er nu blevet godkendt ...
Læs mere
_MG_8249aaaa

Letbanen kører med reduceret drift i uge 27 og 28

På grund af sporspærringer og et begrænset antal tilgængelige letbanetog kører Letbanen med stærkt reduceret drift fra torsdag den 2. juli til og med fredag den ...
Læs mere
20260624_143837

Opdatering: Nedreven køreledning ved Tranbjerg – Hovedgaden er nu åben for trafik men driften bliver først genoptaget søndag

Arbejdet med at udbedre skaderne efter en køreledning blev revet ned ved Tranbjerg trækker ud. Derfor forventer Aarhus Letbane først at kunne genoptage driften på ...
Læs mere
_MG_3542a

Hedebølgen påvirker L1 mellem Hornslet og Grenaa

Ekstrem varme påvirker driften mellem Hornslet og Grenaa – togene erstattes af busser i dagtimerne. Den aktuelle hedebølge med høje lufttemperaturer og sol fra en ...
Læs mere
Messenger_creation_BFC2E5E2-9230-42B6-9BC2-1EE6EF38978D

Nedreven køreledning efter ulykke ved Tranbjerg påvirker L2 frem til lørdag

En nedreven køreledning ved Tranbjerg station tirsdag eftermiddag har medført omfattende skader og påvirker fortsat letbanedriften. Uheldet skete, da en lastbil ramte køreledningen. To tog ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.