Aarhus Letbane gør klar til sne


De kommende dages forventede vintervejr med kulde, sne og vind betyder en risiko for letbanens drift. Derfor har Aarhus Letbane, som en del af vinterberedskabet, iværksat en række yderligere initiativer for at være klar, hvis vejret udvikler sig yderligere.

Udfordringerne kan opdeles i fire indsatsområder:

1) Is på køreledningerne
2) Sne og is på perronerne
3) Is eller sne i rillespor
4) Sne på sporene.

De to første indsatsområder har været iværksat i et par måneder, mens de to sidstnævnte er iværksat i dag.

1) Is på køreledningerne er mindre sandsynligt, når det er meget koldt, da luftfugtigheden er lavere i koldt vejr. Vejret kan dog hurtigt skifte, og derfor køres der fortsat glycerin på køreledningerne for at forebygge dannelse af is. Aarhus Letbane har kørt glycerin på køreledningerne hver nat siden medio december. I de ca. 50 nætter har der været problemer med rimtåge 3 gange, hvilket har givet problemer med driften.

2) Sne og is på perronerne kan skabe farlige situationer for passagerne, og derfor bliver alle perroner vedligeholdt af Aarhus Letbane. I praksis anvendes et produkt kaldet Leca Safe, som strøs på perronen og skaber et skridsikkert underlag. Letbanens underleverandør har været i beredskab siden, der første gang var risiko for glatte perroner.

3) Sporene på den indre strækning kaldes rillespor, hvor skinneprofilen danner en fordybning. Når der er udsigt til sne, kan sneen fylde denne fordybning op, hvilket betyder, at togene ikke kan køre. Aarhus Letbanes operatør holder derfor særligt øje med disse forhold, og infrastrukturvedligeholderen er sat i beredskab til at fjerne evt. sne og is i rillesporene.

4) Med store snemængder og ikke mindst risiko for snefygning er der en risiko for, at der kan ligge meget sne i sporet. Der skal meget sne til før et tog ikke kan køre. Problemerne kan opstå, når der samles 10 cm sne over skinnerne, da det vil være vanskeligt for togene at køre i. De 10 cm skal dog være en permanent situation, da togene fjerner sne, mens de kører. Aarhus Letbanes operatør vil løbende holde øje med mængden af sne i sporet, og infrastrukturvedligeholderen er i beredskab til at fjerne sneen med entreprenørmaskiner.

Alle sporskifter på Aarhus Letbane er el-opvarmede og tænder af sig selv, når det er nødvendigt. Kommer der meget store mængder sne over en længere periode, vil der kunne sætte sig især isklumper i sporskifterne, og derfor er der beredskab til at fjerne disse, så skifterne kan fungere.

”Aarhus Letbanes vinterberedskab dækker over alle disse forhold og medfører iværksættelse af en række initiativer, når beredskabet øges. Den skærpede opmærksomhed vil minimere risikoen for driftsmæssige hændelser, og beredskabet vil sikre hurtigst mulig udbedring, hvis en ugunstig situation opstår” forklarer adm. direktør Michael Borre. ”Den største risiko for driften i de kommende dage er udsigten til snefygning på Grenaabanen og Odderbanen, altså de ydre strækninger.”


Leca Safe anvendes som glatførebekæmpelse på Letbanens perronerLeca Safe er et alternativ til salt og grus, der ikke indeholder skadelige stoffer

Lignende nyheder...

Passagertal_2023

Aarhus Letbane når vigtig milepæl: Ét skridt tættere på normal drift

Aarhus Letbane har nået en vigtig milepæl i arbejdet mod genoptagelsen af normal drift: Ombygningen af magnetskinnebremsen på de første fem letbanetog er nu blevet godkendt ...
Læs mere
_MG_8249aaaa

Letbanen kører med reduceret drift i uge 27 og 28

På grund af sporspærringer og et begrænset antal tilgængelige letbanetog kører Letbanen med stærkt reduceret drift fra torsdag den 2. juli til og med fredag den ...
Læs mere
20260624_143837

Opdatering: Nedreven køreledning ved Tranbjerg – Hovedgaden er nu åben for trafik men driften bliver først genoptaget søndag

Arbejdet med at udbedre skaderne efter en køreledning blev revet ned ved Tranbjerg trækker ud. Derfor forventer Aarhus Letbane først at kunne genoptage driften på ...
Læs mere
_MG_3542a

Hedebølgen påvirker L1 mellem Hornslet og Grenaa

Ekstrem varme påvirker driften mellem Hornslet og Grenaa – togene erstattes af busser i dagtimerne. Den aktuelle hedebølge med høje lufttemperaturer og sol fra en ...
Læs mere
Messenger_creation_BFC2E5E2-9230-42B6-9BC2-1EE6EF38978D

Nedreven køreledning efter ulykke ved Tranbjerg påvirker L2 frem til lørdag

En nedreven køreledning ved Tranbjerg station tirsdag eftermiddag har medført omfattende skader og påvirker fortsat letbanedriften. Uheldet skete, da en lastbil ramte køreledningen. To tog ...
Læs mere
_MG_2637aaaaaaa

Passagerer glæder sig til flere søndagsafgange med Letbanen

Fra den 28. juni får Letbanens passagerer flere muligheder for at rejse om søndagen. Antallet af afgange i dagtimerne bliver markant udvidet, hvilket giver kortere ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.