Bedste årsresultat for rettidigheden


2021 er afsluttet og den samlede opgørelse af driftsstatistikken viser gode resultater.

Det er vigtigt, at passagerne kan regne med, at der kommer et tog, og at det kommer til tiden. Vi har et konstant fokus på at sikre en stabil drift og er i 2021 lykkedes med flere tiltag til forbedring af driften. Vi har bl.a. styrket vinterberedskabet, rettet fejl på styresystemerne og lavet tættere driftsopfølgning med henblik på læring.

Rettidigheden, som er andelen af afgange gennemført til tiden, endte på 96,8 procent for hele året, hvilket er det bedste samlede resultat for et helt år indtil dato (96,3 procent i 2020). Rettidigheden har været jævnt stigende siden 2019.

Vi måler også på pålidelighed – andelen af gennemførte afgange i forhold til planlagte. Årets samlede resultat for pålideligheden er på 97,9 procent. Det er et lille fald i forhold til 2020 (98,7 procent). Den altovervejende forklaring på det var de mange aflysninger i starten af året på grund af is på køreledningerne. Men total set er det et udtryk for en meget stabil drift hen over året.

Samlet set er Letbanens pålidelighed og rettidighed yderst tilfredsstillende og opfylder målsætningen på 95 procent. Grenaabanen halter fortsat lidt efter på rettidigheden. Her er der dog også tale om en fremgang i forhold til de foregående år, og de 93,4 procent, som Grenaabanen endte på i 2021, er dermed det markant bedste årsresultat indtil videre (i 2019 var den på 88,9 og i 2020 på 91,3 procent).

Indre strækning har gennem hele året haft en stabil drift. Forsinkelser og aflysninger skyldtes især tekniske fejl, vejrforhold, fejl på køreplan- og kundeinformationssystem og ambulancetilkald til en passager.

Odderbanen har i 2021 været den mest stabile strækning. Hovedårsagerne til forsinkelser og aflysninger var fejl på materiel, tekniske fejl, vejrforhold og fejl på køreplan- og kundeinformationssystem.

Michael Borre, direktør ved Aarhus Letbane udtaler: ”Vi er glade for, at vi har opnået det hidtil bedste samlede resultat for rettidighed, og at driften på alle tre strækninger bevæger sig i en positiv retning. Vi vil fortsat arbejde med at skabe løbende forbedringer af driften i samarbejde med vores leverandører.”

Aarhus Letbane opgør pålideligheden (andelen af gennemførte afgange i forhold til planlagte) og rettidigheden (andelen af afgange gennemført til tiden). Det fastsatte mål for begge parametre er 95 procent.

Aarhus Letbane er tit blevet omtalt som Østjyllands svar på den storkøbenhavnske S-bane. Derfor er en sammenligning med rettidigheden på S-banen relevant.

DSB opgør kundepunktligheden på S-banen og offentliggør den hver måned på deres hjemmeside www.dsb.dk. Kundepunktligheden er ligesom rettidigheden på Letbanen et udtryk for kundernes oplevelse af evt. forsinkelser på transporten.

Målet for kundepunktligheden på S-banen er 94,3 procent, og resultatet for den senest offentliggjorte måned, som er november 2021, er 87,8 procent.

 

 


Lignende nyheder...

Lisbjerg 1

Letbanen tilbage på normal drift fra uge 33

Efter en længere periode med reduceret drift som følge af arbejdet med magnetskinnebremserne påLetbanens Variobahn-tog er sagen nu afsluttet. Alle 14 Variobahn-tog er godkendt, de ...
Læs mere
Passagertal_2023

Aarhus Letbane når vigtig milepæl: Ét skridt tættere på normal drift

Aarhus Letbane har nået en vigtig milepæl i arbejdet mod genoptagelsen af normal drift: Ombygningen af magnetskinnebremsen på de første fem letbanetog er nu blevet godkendt ...
Læs mere
_MG_8249aaaa

Letbanen kører med reduceret drift i uge 27 og 28

På grund af sporspærringer og et begrænset antal tilgængelige letbanetog kører Letbanen med stærkt reduceret drift fra torsdag den 2. juli til og med fredag den ...
Læs mere
20260624_143837

Opdatering: Nedreven køreledning ved Tranbjerg – Hovedgaden er nu åben for trafik men driften bliver først genoptaget søndag

Arbejdet med at udbedre skaderne efter en køreledning blev revet ned ved Tranbjerg trækker ud. Derfor forventer Aarhus Letbane først at kunne genoptage driften på ...
Læs mere
_MG_3542a

Hedebølgen påvirker L1 mellem Hornslet og Grenaa

Ekstrem varme påvirker driften mellem Hornslet og Grenaa – togene erstattes af busser i dagtimerne. Den aktuelle hedebølge med høje lufttemperaturer og sol fra en ...
Læs mere
Messenger_creation_BFC2E5E2-9230-42B6-9BC2-1EE6EF38978D

Nedreven køreledning efter ulykke ved Tranbjerg påvirker L2 frem til lørdag

En nedreven køreledning ved Tranbjerg station tirsdag eftermiddag har medført omfattende skader og påvirker fortsat letbanedriften. Uheldet skete, da en lastbil ramte køreledningen. To tog ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.