Inspektion

Letbanen reducerer driften henover weekenden

Små revnedannelser i bremserne på nogle letbanetog kræver nærmere inspektion. Derfor kører Letbanen med reduceret drift de kommende dage.

I forbindelse med planlagt vedligehold af letbanetog, er der konstateret mindre revnedannelser i bremseskiverne på to af Aarhus Letbanes i alt 12 letbanetog af typen Tango. Revnerne er ganske små – under to mm dybe – og reducerer ikke letbanetogets bremseevne. 

Da sikkerhed har førsteprioritet, ønsker Aarhus Letbane og letbanetogproducenten Stadler dog straks at udføre inspektion på samtlige Tango-letbanetog. Det betyder, at de alle skal en tur på værksted for inspektion i løbet af de kommende dage.

Mangel på køretøjer

Da letbanens andet tog af typen Variobahn fortsat ikke er godkendt til at køre på strækningen mellem Odder og Aarhus samt mellem AUH og Lisbjergskolen, vil der derfor de kommende dage mangle tilstrækkeligt med letbanetog til at køre fuld drift.

I stedet overgår Letbanen til reduceret drift. 

Fredag aften den 15. marts køres der efter såkaldt nødkøreplan, hvor passagerer til og fra Odder skal stige om på Aarhus H.

Fra lørdag morgen den 16. marts forventer Aarhus Letbane at kunne køre efter søndags-køreplanen. Kørsel efter søndags-køreplan ventes at stå på frem til og med tirsdag den 19. marts, hvorefter Aarhus Letbane vil have et overblik over, hvor mange Tango-letbanetog, der er til rådighed, og hvornår man kan vende tilbage til normal drift.

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.