Sjældne plantearter er nu på sporet


I forbindelse med de mange byggerier i det nye Aarhus K ved Godsbanearealerne blev der sidste år transplanteret store mængder jord fra til letbanesporet på Randersvej.

Årsagen er, at der i den næringsfattige jord fra Godsbanen findes en biodiversitet, som er sjælden i Danmark. Nu begynder de sjældne planter at skyde op.

– Det særlige ved Godsbanearealet er, at der ikke har været interesse for at dyrke hverken blomster, grøntsager eller græs, så jorden er blevet overladt til sig selv. Det betyder, at de arter, der trives under disse forhold, har haft fantastiske betingelser til at udvikle sig, fortæller Lars Brøndum, som er naturhistoriker og biolog ved Naturhistorisk Museum.

– I letbanesporet på Randersvej genskaber vi de samme forhold for planterne med en næringsfattig jord. Normalt afslutter man grønne projekter i byen med et godt lag muldjord, så græs og planter kan få noget at leve af og trives. Her gør man det modsatte. Man topper ikke med næringsrig muld, men med den næringsfattige jord fra Godsbanen. Det betyder, at én art ikke kommer til at dominere arealet, men at hele den transplanterede flora får de bedst mulige vækstbetingelser, uddyber han.

Flere arter er allerede synlige

Listen af arter fra godsbanearealet tæller flere hundrede blomstrende planter, et væld af sjældne insektarter og lavt voksende urter. Og flere arter er nu synlige på letbanesporet op ad Randersvej.

– Blandt de mere specielle arter, som vi allerede har set komme frem, kan jeg nævne tre-kløft stenbræk, voldtimian, grådodder og slangehoved. Nogle af de arter, vi endnu mangler at få dokumenteret, er gul evighedsblomst, tårnurt og bane-svingel. Men Godsbanens artsliste rummer tæt på 200 forskellige plantearter, så vi vil blive ved med at holde godt øje med letbanesporet på Randersvej for at se, om der ikke skulle dukke nogle flere op af jorden, fortæller Lars Brøndum.

I Danmark har vi tradition for at tilsætte mange næringsstoffer til jorden. Både i landbrug og by, parker og haver. Men når vi gøder jorden, vil de stærkeste planter suge al næringen til sig og vokse fra de andre.

– Fælles for arterne fra Godsbanearealet er, at de ikke er almindelige i den danske natur. Mange af planterne er tilpasset og udviklet til et liv med meget få næringsstoffer, hvor de skal konkurrere om pladsen og de næringsstoffer, der naturligt er til stede i jorden, forklarer Lars Brøndum.


Godsbaneplanter Paa Letbanesporet 1Godsbaneplanter Paa Letbanesporet 2Godsbaneplanter Paa Letbanesporet 3Godsbaneplanter Paa Letbanesporet 4

Lignende nyheder...

default

Aarhus Letbane hjemtager vedligehold af infrastruktur

Aarhus Letbane har valgt fremover at udføre en del af infrastrukturvedligeholdet med egne medarbejdere. Derfor er kontrakten med Aarsleff Rail A/S opsagt med udgangen af ...
Læs mere
_MG_1284aaaaaa

FLYT DIG! – Skejby-kampagne sætter fokus på grøn og smart transport

Aarhus Letbane er med, når Region Midtjylland og seks store arbejdspladser i Skejby lancerer en ny mobilitetskampagne, der skal få flere til at tage cyklen, ...
Læs mere
Aarhus H indstigning - alm. letbanetog 10

Ombygning ved Aarhus H: Aarhus Letbane forbereder sig – passagererne påvirkes minimalt

Det store ombygningsprojekt ved Aarhus H er skudt i gang, og selv om det kommer til at foregå tæt på Letbanens spor, forventer Aarhus Letbane ...
Læs mere
Stilfoto_scenarie1

Letbanen og cyklen – en god kombination, men ikke altid i myldretiden

Aarhus Letbane og Midttrafik har en klar besked til passagererne: Letbanen har plads til meget – også din cykel – men kun hvis der er ...
Læs mere
_P8A8523aaaaa

Rekordår for Letbanen: Over 6.3 millioner passagerer i 2024

I 2024 nåede det samlede passagertal op på mere end 6.3 millioner, og det sætter igen passagerrekord for Aarhus Letbane.   Med 1.583.565 passagerer, der rejste ...
Læs mere
Vidste-du-header

Flere letbanetog til Aarhus Letbane: udbud allerede klar

Tidligere på året godkendte Aarhus Kommune og Region Midtjylland indkøb af flere letbanetog, og allerede nu er Aarhus Letbane klar med udbuddet, der lyder på ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.