Derfor bliver åbningen af Odder- og Grenaabanen forsinket


Den forsinkede åbning af letbanens indre strækning i Aarhus forsinker også åbningen af Odder- og Grenaabanen.

Aflysningen af den planlagte åbning af Aarhus Letbane på den indre strækning fra Aarhus H til Skejby den 23. september kommer også til at forsinke åbning af Odder- og Grenaabanen. Belært af erfaring melder Aarhus Letbane først åbningsdatoer ud, når Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har godkendt letbanens ansøgninger til passagerdrift på banerne. 

Processen frem mod godkendelse og åbning forløber således: 

  • P.t. arbejder Aarhus Letbane og assessor (den uvildige tredjepart som skal sikkerhedsvurdere det materiale, Aarhus Letbane efterfølgende sender til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) på at færdiggøre de vilkår, som TBST gav i forbindelse med godkendelsen af letbanens indre strækning i Aarhus.
  • Samtidig arbejder Aarhus Letbane og assessor på at færdiggøre det materiale, der skal indgå i ansøgningen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om ibrugtagning af Odderbanen. Sammen med assessor er der lavet en tidsplan, der skal afstemmes med TBST. 
  • Når de færdige ansøgninger er indsendt, har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen brug for sagsbehandlingstid. Styrelsens servicemål på den tidskritiske ansøgning er op til seks uger, men sagsbehandlingen kan også tage kortere eller længere tid. Undervejs i processen kan TBST stille spørgsmål til materialet.
  • Når ansøgningerne for Odderbanen er indsendt, fortsætter det tilsvarende arbejde med ansøgningen for Grenaabanen. På strækningen mod Grenaa vil der være en del genbrug fra godkendelsen af Odderbanen. Forventningen er derfor, at godkendelsesprocessen bliver kortere for Grenaabanen.
  • Når Trafikstyrelsen har sagsbehandlet Aarhus Letbanes ansøgninger, kan styrelsen enten afvise eller godkende ansøgningen. Hvis ansøgningen godkendes, vil det typisk ske med en række vilkår, som Aarhus Letbane skal forholde sig til. Først når godkendelserne foreligger, kan Aarhus Letbane udføre de sidste funktionstest af Odderbanen, herunder give letbaneførerne det krævede strækningskendskab. Når de er gennemført, kan Odderbanen begynde at køre med passagerer.

Som det fremgår, kan Aarhus Letbane ikke give et præcist bud på, hvornår strækningen mod Odder kan åbne for passagerdrift. Belært af erfaring ønsker Aarhus Letbane ikke at melde en åbningsdato ud, før alle nødvendige godkendelser fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er modtaget. Aarhus Letbane arbejder på højtryk for, at Odderbanen og derefter Grenaabanen kan åbne så snart som muligt. 

Samtidig med åbning af Odderbanen, åbnes også strækningen mellem Universitetshospitalet i Skejby og Lisbjerg skole. Strækningen mellem Lisbjerg og Lystrup åbner samtidig med Grenaabanen. 

Letbanens hjemmeside www.letbanen.dk vil løbende blive opdateret med nyheder om Odder- og Grenaabanen.


Lignende nyheder...

Passagertal_2023

Aarhus Letbane når vigtig milepæl: Ét skridt tættere på normal drift

Aarhus Letbane har nået en vigtig milepæl i arbejdet mod genoptagelsen af normal drift: Ombygningen af magnetskinnebremsen på de første fem letbanetog er nu blevet godkendt ...
Læs mere
_MG_8249aaaa

Letbanen kører med reduceret drift i uge 27 og 28

På grund af sporspærringer og et begrænset antal tilgængelige letbanetog kører Letbanen med stærkt reduceret drift fra torsdag den 2. juli til og med fredag den ...
Læs mere
20260624_143837

Opdatering: Nedreven køreledning ved Tranbjerg – Hovedgaden er nu åben for trafik men driften bliver først genoptaget søndag

Arbejdet med at udbedre skaderne efter en køreledning blev revet ned ved Tranbjerg trækker ud. Derfor forventer Aarhus Letbane først at kunne genoptage driften på ...
Læs mere
_MG_3542a

Hedebølgen påvirker L1 mellem Hornslet og Grenaa

Ekstrem varme påvirker driften mellem Hornslet og Grenaa – togene erstattes af busser i dagtimerne. Den aktuelle hedebølge med høje lufttemperaturer og sol fra en ...
Læs mere
Messenger_creation_BFC2E5E2-9230-42B6-9BC2-1EE6EF38978D

Nedreven køreledning efter ulykke ved Tranbjerg påvirker L2 frem til lørdag

En nedreven køreledning ved Tranbjerg station tirsdag eftermiddag har medført omfattende skader og påvirker fortsat letbanedriften. Uheldet skete, da en lastbil ramte køreledningen. To tog ...
Læs mere
_MG_2637aaaaaaa

Passagerer glæder sig til flere søndagsafgange med Letbanen

Fra den 28. juni får Letbanens passagerer flere muligheder for at rejse om søndagen. Antallet af afgange i dagtimerne bliver markant udvidet, hvilket giver kortere ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.