Nyvalgte politikere: Skal staten støtte etape 2?


Staten medfinansierede den første etape af Aarhus Letbane, men hvordan blæser de politiske vinde for statslig støtte til nye strækninger? Vi har taget temperaturen blandt tre nyvalgte, østjyske politikere på Christiansborg.

Et flertal i Aarhus Byråd har sat deres stemme på, at muligheden for at udvide Aarhus Letbane med endnu en etape skal undersøges. Etape 2 kan komme til at omfatte tre strækninger: En linje til Aarhus Ø, en linje mellem Aarhus H og Brabrand samt en linje mellem Lisbjergskolen og Hinnerup. Inden de endelig beslutninger bliver truffet og de præcise linjeføringer bliver lagt, skal der gennemføres VVM-undersøgelser. Og så skal finansieringen naturligvis også på plads. 

Første etape af Letbanen i Aarhus blev finansieret ved, at Aarhus Kommune og staten hver bidrog med cirka 930 millioner kroner til anlægsudgiften. Dertil kom et bidrag på 119 millioner kroner fra Region Midtjylland. Et flertal i Folketinget, udenom den daværende borgerlige regering, bevilgede i februar 2017 yderligere 40 millioner kroner til at undersøge mulighederne for en etape 2. Men hvorvidt Aarhus Kommune og Favrskov Kommune kan forvente statslig medfinansiering til etape 2, er endnu uvist.

Her svarer tre af de otte nye folketingsmedlemmer i Østjylland på, hvorvidt de mener, at staten skal investere i en udvidelse af Letbanen. 

Letbane bidrager til grøn omstilling 

Anne Sophie Callesen fra Radikale Venstre er begejstret for Letbanen og tror på, at den bliver en stor succes for Aarhus og Østjylland. 

– Det er en meget væsentlig prioritet for mig, at vi styrker den kollektive transport og infrastruktur, fordi det er afgørende for, at vi kommer i mål med klimatilpasningen. Jeg mener, at staten bør investere i flere etaper af Letbanen, siger hun, og uddyber: 

– For det første vil en forbedret kollektiv infrastruktur være til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark som helhed, men ikke mindst vil det også være en væsentlig investering i den grønne omstilling at udvide Letbanen. 

Kollektive løsninger er lig med velfærd 

Charlotte Broman Mølbæk er nyvalgt til Folketinget for SF. På Christiansborg vil hun blandt andet arbejde for at fremme den kollektive trafik. Dels på grund af de bæredygtige fordele i at flere transporterer sig sammen, men også fordi hun mener, det er borgervelfærd, at børn, unge og ældre, som ikke har egen bil, kan komme rundt i hverdagen. Hun ser gerne statsligt tilskud til mere østjysk letbane. 

– Ved store projekter, hvor man flytter kollektiv trafik over til andre og mere bæredygtige løsninger, er det vigtigt, at der er penge nok. Ellers kan det komme til at betyde en reel nedgang i den kollektive trafik og blandt andet koste på ruterne uden for de store byer, forklarer Charlotte Broman Mølbæk. 

–  Jeg synes, det giver mening, at staten investerer i den slags projekter. Det er rigtig godt, at vi har investeret i Letbanen og i en mere bæredygtig måde at transportere sig rundt i Aarhus. 

Erfaringer skal høstes først 

Mona Juul, nyvalgt folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, er ikke overbevist om, at tiden er rigtig til at investere flere statsmidler i Letbanen. 

– Vi skal nok blive rigtig glade for den letbane, der nu er etableret, og jeg mener, at vi skal tænke fleksibelt, økonomisk og miljørigtigt omkring de næste store investeringer i kollektiv trafik. Men lad os gøre os nogle flere erfaringer og blive klogere på den nuværende letbane, siger hun. 

– På kort sigt vil jeg svare nej til mere statsstøttet letbane. Men ja til mere kollektiv trafik – og måske støtte til BRT-busser. Vi har store trængselsproblemer i Aarhus, og uden investeringer i bedre og mere moderne, kollektiv trafik kan vi ikke håndtere væksten i tilflyttere og i bytrafikken.


Lignende nyheder...

Passagertal_2023

Aarhus Letbane når vigtig milepæl: Ét skridt tættere på normal drift

Aarhus Letbane har nået en vigtig milepæl i arbejdet mod genoptagelsen af normal drift: Ombygningen af magnetskinnebremsen på de første fem letbanetog er nu blevet godkendt ...
Læs mere
_MG_8249aaaa

Letbanen kører med reduceret drift i uge 27 og 28

På grund af sporspærringer og et begrænset antal tilgængelige letbanetog kører Letbanen med stærkt reduceret drift fra torsdag den 2. juli til og med fredag den ...
Læs mere
20260624_143837

Opdatering: Nedreven køreledning ved Tranbjerg – Hovedgaden er nu åben for trafik men driften bliver først genoptaget søndag

Arbejdet med at udbedre skaderne efter en køreledning blev revet ned ved Tranbjerg trækker ud. Derfor forventer Aarhus Letbane først at kunne genoptage driften på ...
Læs mere
_MG_3542a

Hedebølgen påvirker L1 mellem Hornslet og Grenaa

Ekstrem varme påvirker driften mellem Hornslet og Grenaa – togene erstattes af busser i dagtimerne. Den aktuelle hedebølge med høje lufttemperaturer og sol fra en ...
Læs mere
Messenger_creation_BFC2E5E2-9230-42B6-9BC2-1EE6EF38978D

Nedreven køreledning efter ulykke ved Tranbjerg påvirker L2 frem til lørdag

En nedreven køreledning ved Tranbjerg station tirsdag eftermiddag har medført omfattende skader og påvirker fortsat letbanedriften. Uheldet skete, da en lastbil ramte køreledningen. To tog ...
Læs mere
_MG_2637aaaaaaa

Passagerer glæder sig til flere søndagsafgange med Letbanen

Fra den 28. juni får Letbanens passagerer flere muligheder for at rejse om søndagen. Antallet af afgange i dagtimerne bliver markant udvidet, hvilket giver kortere ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.