Bilerne ud af byerne, teknisk snedige løsninger og mulighed for hurtigt at komme fra A til B til C. Det var nogle af de temaer, Letbanerådet oplevede under forårets studietur til de sydfranske byer Montpellier og Nîmes.
Den østjyske delegation så både et ambitiøst letbanesystem og et alternativ med BRT-busser. Turen har givet flere erfaringer til arbejdet med nye letbaneetaper i Østjylland.
Hvordan kan letbaneskinner passe ind i snævre byrum? Hvad skal der til for drastisk at nedbringe mængden af biler i en bykerne? Og hvilke muligheder giver BRT (Bus Rapid Transit), som er et bus-alternativ til letbanetog?
På en studietur fik medlemmer af det østjyske letbaneråd to sydfranske byers svar på de spørgsmål. Turen, der fandt sted i foråret 2019, gik til Montpellier og Nîmes, som har hver sit højklassede transportsystem.
I Montpellier er der anlagt en ambitiøs letbaneløsning med fire linjer og en femte på vej. Byområdet er det hurtigst voksende i Frankrig og 30-35 procent større end Aarhus Kommune, men alligevel sammenlignelig med den østjyske byregion, som også er i vækst. I Nîmes er der, af økonomiske årsager, anlagt et billigere alternativ med BRT-busser. Nîmes-området har lidt færre indbyggere end Aarhus.
Med på turen var Mads Nikolajsen (SF), der både er medlem af Letbanerådet og bestyrelsen i Midttrafik.
– Vi oplevede to byer, hvor de kollektive trafiktilbud flytter rigtig mange mennesker, hvor byrummene er stort set fri for osende biler, og hvor borgerne samtidig er fri for at sidde i kø i en bil. I Montpellier så vi, hvordan letbane kan være mere end bare skinner og spille en helt central rolle i den samlede byplanlægning. Her har man stille og roligt udbygget banen linje for linje, ligesom jeg godt kunne tænke mig, vi gjorde i Østjylland, siger han.
Temaer med østjysk relevans
Formålet med Letbanerådets studietur var at blive klogere på nogle af de temaer og dilemmaer, som det østjyske letbaneprojekt møder i arbejdet med næste etape:
- Anlæg af letbane i centrale bymiljøer og snævre gader, hvilket er relevant i forhold til strækningen Aarhus H-Brabrand.
- Enkeltsporede strækninger i de ydre grene af linjerne, hvilket giver brugbar viden i forhold til Hinnerup-etapen.
- Letbane kontra BRT, hvilket er relevant i forhold til valg af system til etape 2 i Aarhus.
- Parkér og Rejs-anlæg, hvor det er nemt at skifte fra bil til kollektiv trafik uden for bymidten.
Teknik og tilgængelighed i fokus
Med på turen var også Nils Borring (S), borgmester i Favrskov Kommune. Han deltog især for at opleve BRT-løsningen i Nîmes, hvor busserne fortrinsvis kører i deres egen bane adskilt fra den øvrige trafik.
– Jeg har set mange letbanesystemer, så for mit vedkommende var fokus denne gang på BRT-delen. Her var det interessant at se, hvordan systemet fungerer i Nîmes. Jeg noterede mig, at de har udlagt store arealer til BRT-busserne, blandt andet for at have dobbeltspor. Samtidig har de løst udfordringer med tilgængelighed ved hjælp af ledelinjer i asfalten, så bussen automatisk standser med kort afstand til perronen, siger han.
I Favrskov Kommune vil politikerne drøfte, om BRT eventuelt kan være et alternativ til letbanetog på en del af strækningen mellem Lisbjerg og Hinnerup.
– Det var også relevant at se de tekniske forhold ved letbanen i Montpellier. Her så jeg især på skinnernes forløb omkring de skarpe sving, vendepladser og den generelle udnyttelse af arealerne i byen. Det kan give inspiration til en mulig linjeføring inde i Hinnerup, siger Nils Borring.
Et rejsende netværk
For Mads Nikolajsen handler studieturene med Letbanerådet om at få en fælles, østjysk forståelse for mulighederne.
– Ud over at vi ser på de tekniske løsninger sammen, så er vi et rejsende netværk. På turen til Frankrig havde vi, på tværs af beslutningstagere fra et bredt partispektrum og fagfolk, mulighed for at udveksle synspunkter. Det giver en mere kvalificeret dialog end et almindeligt møde i Letbanerådet, siger Mads Nikolajsen, der ser frem til at udleve visionerne om nye etaper i praksis.
– Staten har i de seneste år investeret 15 milliarder kroner i metro, Ring 3-projekt og andre baneforbedringer i Hovedstadsområdet. I Østjylland har staten til sammenligning givet 1,1 milliarder kroner til den første letbaneetape. Så jeg vil mene, at vi har noget til gode. Studieturen er med til at give os et fælles grundlag, så vi sammen kan lave et fremstød for de nye udbygningsetaper, siger han.
