DR retter grov fejl om Letbanen


Ifølge et indslag i DR TV-Avisen den 30. april 2019 har forsinkelser kostet Letbanen 619 mio. kr. Det er forkert, hvilket TV-Avisen erkender med en rettelse.

Der var slet ikke styr på fakta i DR TV-Avisens indslag om Aarhus Letbane tirsdag den 30. april 2019.

I 18.30 udsendelsen hed det i indledningen, at Letbanen har en ’budgetoverskridelse’ på 619 mio. kr. I det efterfølgende indslag blev påstanden forklaret med, at ’det er forsinkelser, der har været med til at gøre projektet 619 millioner kroner dyrere end planlagt.’

Begge udsagn er forkerte.

Inden udsendelsen spørger TV-Avisen i en mail til projektets samlede pris. Aarhus Letbane svarer i en mail, at den oprindelige pris på 3,5 mia. kr. er steget til 4,19 mia. kr. på grund af efterfølgende tilkøb til det oprindelige projekt: Tilkøbene er for eksempel en forlængelse af letbanestrækningen fra Lisbjerg Bygade til Lisbjerg Skole, et vendespor på Aarhus H, overdækning af letbanetog på letbanens Trafik- og Service Center, kraftigere klimaanlæg i letbanetogene, opgradering af sæder og inventar i letbanetog, opgradering af kørestrømsanlæg, nye standsningssteder i Hessel og Thorsager mm.

Trods den udførlige forklaring bliver tilkøbene i indslaget forvandlet til en påstand om, at det er ’forsinkelser’, der har påført Aarhus Letbane en ekstra udgift på 619 mio. kr.

Aarhus Letbane kontakter TV-Avisen umiddelbart efter indslaget og gør opmærksom på, at påstanden både er forkert og udokumenteret.

Da Aarhus Letbane naturligvis ikke kan leve med, at landets største medie fejlagtigt hævder, at forsinkelser har fordyret Letbanen med mere end en halv milliard kroner, beder selskabet om en rettelse.

Rettelse gemt langt væk

Først sent fredag den 3. maj 2019, næsten tre døgn efter indslaget, har DR erkendt fejlen og tilbudt Aarhus Letbane en rettelse. Ikke i en tilsvarende 18.30 TV-Avis, som det fejlagtige indslag blev bragt i, men på hjemmesiden dr.dk under menupunktet ’Fejl & Fakta’, der er en underside til menupunktet ’Etik og rettelser’ nederst på DR’s hjemmeside.

Da rettelsen er svær at finde, bringer vi den her:

”I TV Avisen 18.30 tirsdag sagde vi, at Aarhus Letbane havde overskredet budgettet med 619 millioner fra 3,5 mia. kroner til 4,19 mia. kroner. Men ifølge Letbanen skyldes ekstraudgifterne ekstra tilkøb undervejs i projektet. Derfor koster projektet rigtignok 619 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret, men der er ikke tale om en budgetoverskridelse. DR beklager fejlen.”

Se også link til DR’s hjemmeside her.

Aarhus Letbane finder det stærkt kritisabelt, at rettelsen således ikke får tilnærmelsesvis samme eksponering som de fejlagtige oplysninger i TV-Avisen den 30. april 2019.


Lignende nyheder...

Lisbjerg 1

Letbanen tilbage på normal drift fra uge 33

Efter en længere periode med reduceret drift som følge af arbejdet med magnetskinnebremserne påLetbanens Variobahn-tog er sagen nu afsluttet. Alle 14 Variobahn-tog er godkendt, de ...
Læs mere
Passagertal_2023

Aarhus Letbane når vigtig milepæl: Ét skridt tættere på normal drift

Aarhus Letbane har nået en vigtig milepæl i arbejdet mod genoptagelsen af normal drift: Ombygningen af magnetskinnebremsen på de første fem letbanetog er nu blevet godkendt ...
Læs mere
_MG_8249aaaa

Letbanen kører med reduceret drift i uge 27 og 28

På grund af sporspærringer og et begrænset antal tilgængelige letbanetog kører Letbanen med stærkt reduceret drift fra torsdag den 2. juli til og med fredag den ...
Læs mere
20260624_143837

Opdatering: Nedreven køreledning ved Tranbjerg – Hovedgaden er nu åben for trafik men driften bliver først genoptaget søndag

Arbejdet med at udbedre skaderne efter en køreledning blev revet ned ved Tranbjerg trækker ud. Derfor forventer Aarhus Letbane først at kunne genoptage driften på ...
Læs mere
_MG_3542a

Hedebølgen påvirker L1 mellem Hornslet og Grenaa

Ekstrem varme påvirker driften mellem Hornslet og Grenaa – togene erstattes af busser i dagtimerne. Den aktuelle hedebølge med høje lufttemperaturer og sol fra en ...
Læs mere
Messenger_creation_BFC2E5E2-9230-42B6-9BC2-1EE6EF38978D

Nedreven køreledning efter ulykke ved Tranbjerg påvirker L2 frem til lørdag

En nedreven køreledning ved Tranbjerg station tirsdag eftermiddag har medført omfattende skader og påvirker fortsat letbanedriften. Uheldet skete, da en lastbil ramte køreledningen. To tog ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.