Østjyderne kan nu se tilbage på det første år med letbanetog på den fulde strækning Odder-Aarhus-Grenaa.
Aarhus Letbanes direktør, Michael Borre, glæder sig over, at vinteren bød på mere stabil drift og flere passagerer – men han ærgrer sig over de mange tekniske udfordringer, der inden da dominerede på især strækningen mod Grenaa.
Siden påske har køreplanen været tilbage ved normalen, men som resten af det danske samfund kørte Letbanen i ugerne inden da på lavere blus med færre afgange – som følge af coronavirus. Dog sørgede en ekstra afgang klokken 6.19 for, at blandt andre hospitalsmedarbejdere kunne komme på arbejde i Skejby, uden at de skulle sidde for tæt i letbanetoget.
Inden de fleste andre østjyder udskiftede pendlerturen med hjemmekontor, var der en periode med fremgang i passagertal og driftsstabilitet. Altså en positiv udvikling mod slutningen af Letbanens første leveår, der ellers begyndte med en hård fødsel. Torsdag den 30. april 2020 har den fulde strækning været åben i et år.
– Jeg husker 30. april 2019, som en stor dag, hvor vi endelig kunne få Djurslands borgere med om bord efter en alt for lang forsinkelse på anlægsarbejdet. Det efterfølgende år har været noget turbulent. Efter vi gik over til fuld drift, oplevede vi uacceptabelt mange tekniske fejl. Men hen over vinteren 2019/20 lykkedes vi med måned for måned at stabilisere driften ved at analysere fejlene, rette dem og lære af dem, siger Michael Borre, direktør hos Aarhus Letbane.
– Min dom over det første år er, at jeg er utilfreds med vores opstart, men tilfreds med, at vi er lykkedes med at forbedre driften efterfølgende, opsummerer han.
Når han skal give et mere uddybende tilbageblik, slår Michael Borre ned på fem områder, som især har tegnet Letbanens første år.
1. Fejl i drift og information
– Det kom bag på os, at der var så mange problemer på strækningen mod Grenaa. Især på overkørslerne kunne det mærkes, at der ikke havde kørt tog på strækningen i to et halvt år. Men lukningen var trods alt kun otte måneder længere end på strækningen mod Odder, hvor vi slet ikke oplevede det samme antal fejl.
– Samtidig var der udfordringer med informationssystemerne til kunderne, og noget af det kæmper vi stadig med. Kombinationen af ustabil drift og manglende information gjorde foråret og sommeren 2019 til en frustrerende periode for kunderne på især Grenaastrækningen, og det skal jeg være den første til at beklage. I juli kulminerede det med, at Banedanmark forberedte banen til hastighedsopgradering, og det betød mange aflysninger.
2. Driften er blevet mere stabil
– Vi satte i sensommeren gang i en systematisk tilgang, hvor vi hurtigt retter fejlene, dernæst analyserer dem og så reparerer grundlæggende på systemet, hvis der er brug for det. Hvis der bare var tale om samme fejl hver gang, havde vi selvfølgelig rettet dem for længst. Men de fejl, vi ser, er af meget forskellig karakter.
– Måned for måned er driften nu blevet mere stabil. Siden september har vi målt to nøgletal: Pålidelighed, som er andelen af gennemførte afgange, og rettidighed, som er andelen af letbanetog til tiden. Vores mål er, at begge tal skal være over 95 procent på alle tre strækninger – altså strækningerne til Odder og Grenaa samt den indre strækning via Skejby. Det er de, når vi ser på pålidelighed, men målt på rettidighed ligger Grenaastrækningen stadig under målet.
Se de seneste tal for pålidelighed og rettidighed.
3. En tragisk ulykke
– Der skete en frygtelig ulykke 6. juli, hvor en far og hans søn mistede livet ved en overkørsel på Djursland. Mine tanker går til de pårørende, som måske aldrig får en helt præcis konklusion på, hvorfor ulykken skete.
– Vi bistod selvfølgelig straks Havarikommissionen med alle de oplysninger, der var brug for. Kommissionen er fortsat i gang med sit arbejde, som vi har stor respekt for. En sådan ulykke skal belyses grundigt, og det skal stå klart, om der er en læring at drage af den.
4. Et efterår med is på ledningerne
– I slutningen af oktober røg vi ind i natte- og morgenfrost, som gav is på køreledningerne flere steder uden for Aarhus. Det skete midt i en periode, hvor vi ellers glædede os over, at alle løvfaldsproblemerne med glatte skinner inde i Aarhus var løst.
– Jeg burde have kommunikeret tydeligt, at frost kunne give os udfordringer, fordi såkaldt iskørsel ikke altid er nok. Da vi i september bestilte specialudstyr til at påføre glykol på ledningerne, løb vi ind i en længere leveringstid end forventet. Og det faldt så sammen med de koldeste oktober-morgener i årevis.
5. Flere kunder kører med
– Et af de positive højdepunkter i det omskiftelige første år har været stigningen i passagertallene. Det er klart, at i tiden med corona-virus har vi ikke haft mange med om bord. Men i de seneste tal fra Midttrafik så vi en tydelig fremgang. Tallene viser, at der er flere med letbanen på strækningerne mod Grenaa og Odder, end der var med den gamle Aarhus Nærbane på de samme strækninger.
– Den vakkelvorne start betød, at vi ikke så det passagertal, vi håbede på. Men stabilitet får kunderne til at vælge Letbanen, og fokus er nu på fortsat at forbedre driften. Vi ser også, at flere tager Letbanen til de nye stop ved universitetet og hospitalet i Skejby, end tilfældet var i de første måneder, og at sammenkoblingen af strækningerne ved Aarhus H og Lystrup har gjort det lettere for mange at rejse med kollektiv trafik.