Driftsudfordringer

Her driller teknikken og sådan skal det løses

Mange østjyder oplever fortsat udsving i Letbanens drift, især på Grenaa-strækningen. Direktør Michael Borre forstår deres frustrationer og arbejder sammen med sine kolleger på højtryk for at sikre stabil drift. Læs, hvad Aarhus Letbane aktuelt gør for at løse fejl på tog og infrastruktur.

Siden strækningen Aarhus H-Grenaa åbnede ved udgangen af april, har østjyder ventet længe eller forgæves på flere af Letbanens afgange mellem de to byer.

 – Der har under opstarten været alt for mange dage med ustabil drift. Det skyldes dels tekniske problemer, som skal rettes, dels uforudsete hændelser som for eksempel en køreledning, der er revet over. Jeg forstår fuldt ud, at det giver frustrationer, når man ikke kan komme frem til tiden og samtidig mangler information om forsinkelser og aflysninger, siger Michael Borre, direktør hos Aarhus Letbane.

I sin uddybning deler han strækningerne op i tre:

– På den indre strækning i Aarhus har vi en høj rettidighed og få aflysninger. Mod Odder går det hæderligt, men med plads til forbedringer. På den senest åbnede strækning til Grenaa er der for mange fejl, som ikke burde være der. Der er desværre ikke tale om simple udfordringer, for så havde vi løst dem allerede.

Aarhus Letbane og samarbejdspartnerne har nu lagt en plan, som over de kommende måneder skal sikre stabil drift. Herunder kan du læse mere om fem fejl, som især udfordrer driften – og planen for at løse dem.

Læs også i denne artikel om de forbedringer, der er sket, når det gælder den digitale information om forsinkelser og aflysninger.

1. Let frost går ud over kørestrømmen


Hvad betyder det?
Når luftfugtigheden er høj og temperaturen under to grader, dannes der is på køreledningen. Hvis der sidder for meget is, kan letbanetoget ikke trække strøm nok til at køre. Problemet er endnu ikke set på den indre strækning, men derimod i de mere åbne landskaber uden for Aarhus.

Hvordan skal det løses?
Indtil videre vil der blive kørt iskørsel på strækningerne mod Grenaa og Odder, når temperaturen om natten nærmer sig frysepunktet, og der samtidig er høj luftfugtighed. Under iskørsel kører et letbanetog om natten uden passagerer for at forhindre frost på ledningerne. Der gennemføres samtidig en række forsøg med at påføre glycerin på køreledningen på en simpel måde.

Aarhus Letbane har desuden besluttet at indkøbe materiel, der kan montere glycerin på køreledningerne og forebygge isdannelse. Den indkøbte løsning er valgt, fordi det er en afprøvet metode hos Bybanen i Bergen. Her virker den i kombination med afisningsudstyr, som har en mindre holdbar effekt.

Afisning holder i få timer, hvilket kan være nok i Bergen, hvor der kører mange letbanetog på den dobbeltsporede strækning. Glycerin holder til gengæld i to-tre døgn. Det er nødvendigt på det østjyske letbanesystem, da isen ellers kan opstå igen, fordi der ikke kører tog nok på de enkeltsporede strækninger. Forventningen er, at udstyret nedsætter risikoen for aflysninger markant.

2. Hård opbremsning giver flade hjul

Hvad betyder det?
Steder, hvor Letbanen skal sænke farten, sidder der baliser, som kommunikerer med bremsesystemet i letbanetogene. Hvis Letbanen kører hurtigere end den angivne fart, træder en ”nødbremse” i kraft, og letbanetoget stopper helt. Det slider på hjulene, som bliver flade. Fænomenet kaldes af den grund for hjulflader.

Letbanetoget må på værksted en hel dag for at få rettet hjulene, og det betyder færre vogne i drift. Desuden giver en nedbremsning forsinkelser på den enkelte afgang, da det typisk tager et par minutter, før letbanetoget er i drift igen.  

Hvordan skal det løses?
I nogle tilfælde skyldes nedbremsningen en fejl på baliserne. En taskforce skal nu undersøge, hvorfor de fejl opstår. Det kan også komme på tale at ændre det automatiske bremsesystem, så der ikke sker nedbremsning til 0 kilometer i timen, men derimod til den tilladte hastighed. Det kan være aktuelt, når letbaneføreren allerede er ved at tage farten af, men måske ligger et par kilometer over grænsen, når toget krydser en balise.

Mens taskforcen arbejder, er der sat flere ressourcer af til at udbedre de flade hjul på værkstedet i Banegraven. En del af arbejdet vil foregå om natten og i weekenderne, hvor letbanetogene bedre kan tages ud af drift. 

3. Revnede bremseskiver tager letbanetog ud af drift (afsnit opdateret 25.11.19)

Hvad betyder det?
Inden sommerferien blev der registreret revner på bremseskiverne på flere af Tango-togene, som især kører til Grenaa. De opstår på grund af slitage. Når sådanne revner opdages, skal der lægges en plan for at rette op på problemet. Som en ekstraordinær forebyggende foranstaltning skal Tango-togene på værksted, hver gang de har kørt i 144 timer. Normalt vil letbanetog dog kunne køre i en markant længere periode uden servicetjek – og de ekstraordinære værkstedsbesøg går ud over driften.

Hvordan skal det løses?
Stadler Rail, som vedligeholder letbanetogene, er i gang med at undersøge, hvad der skal til for at undgå slitage på bremseskiverne. Når undersøgelsen er afsluttet og forebyggende foranstaltninger implementeret, forventes letbanetogene igen at kunne vende tilbage til normal servicetjek med længere perioder mellem værkstedsbesøgene.

4. Fejl på Grenaa-strækningens overkørsler

Hvad betyder det?
Når Letbanen nærmer sig en overkørsel, skal overkørslen tænde med lys og lyd. Hvis der er et bomanlæg, skal bommene også gå ned. I for mange tilfælde tænder overkørslerne ikke, som de skal – og på den enkeltsporede strækning giver det forsinkelser.

Når overkørslen ikke tænder, får letbaneføreren et signal om at stoppe, hvorefter han skal gå ud af toget og forsøge at tænde overkørslen manuelt. Kan han ikke tænde manuelt, må han med lav fart (15-20 kilometer i timen) og tyfon-hornet i bund krydse overkørslen.

Signalet til føreren virker. Der er intet, som tyder på tilfælde, hvor toget har fortsat over en slukket overkørsel i for høj fart. Men når letbaneføreren må standse toget, giver det forsinkelser.

En anden fejl er, at Grenaa-strækningens overkørsler nogle gange ikke slukker, når Letbanen har passeret. Her er det vigtigt at understrege, at trafikanter altid skal holde tilbage, så længe en overkørsel er tændt. Det er aldrig tilladt at krydse en tændt overkørsel, selvom man ikke kan se et letbanetog.

Hvordan skal det løses?
Overkørslerne har høj prioritet, og hver gang, der sker en fejl, modtager Aarhus Letbane data om fejlen. De data bliver analyseret i et tæt samarbejde med Aarsleff Rail, som vedligeholder letbaneanlægget – og som i flere tilfælde har udskiftet defekte dele.

Der er aktuelt en tendens til, at det går den rigtige vej med stabiliteten på overkørslerne. Lige nu er der cirka to fejl om ugen, hvilket er en forbedring, men stadig ikke godt nok.

5. Akseltællere giver forkert rødt lys

Hvad betyder det?
I Aarhus er letbanestrækningen opdelt i sektioner. Et system med såkaldte akseltællere ved skinnerne sikrer, at der aldrig er mere end ét tog i en sektion ad gangen. En letbanefører må kun køre ind i en sektion, hvis han via akseltælleren får grønt lys til det.

I enkelte tilfælde er der sket fejl på en akseltæller, så den melder rødt lys, selvom der ikke er et andet letbanetog i sektionen. Det betyder, at letbaneføreren ikke kan køre videre, og det har for eksempel skabt trafikprop i det trafikerede kryds ved Nørreport.  

Hvordan skal det løses?
Sammen med Aarsleff Rail undersøger Aarhus Letbane, hvorfor fejlene opstår. Noget tyder på, at det skyldes vand i akseltælleren. Indtil problemet er endeligt identificeret og løst, bliver en tæller straks rettet eller udskiftet, når der opstår en fejl.

 

 

 

   

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.